Tirana

Artikelstart

Tirana, (alb. Tiranë, 1100-t. lat. Plenum Tyrena 'byen og folket Tyrena', vist efter Tyrrhenoi, det græske navn på etruskerne), Albaniens hovedstad ved Ishmfloden ca. 30 km øst for havnebyen Durrës; 380.400 indb. (2003). Tirana, der også er hovedby i et distrikt af samme navn (677.900 indb. i 2004), er Albaniens forvaltningsmæssige, økonomiske og industrielle centrum med metalindustri og kemisk industri. Desuden produceres bl.a. bygningsmaterialer, levnedsmidler, beklædning, glas, porcelæn og andre konsumvarer. Kraftværker og brunkulsforekomster findes i omegnen. Byen har stor tilvandring fra det øvrige land, især siden 1990. Markedsøkonomiens indtog efter 1990 har medført en voldsom forurening fra privatbilisme og en omfattende migration, der gennem ikke-planlagt byggeri har skabt omfattende slumområder i Tiranas udkant og en samlet befolkning, der uofficielt anslås at være over 700.000 indb. Desuden er højhusbyggeri i byens centrum taget til.

Skanderbegpladsen er byens vigtigste med en statue af nationalhelten Skanderbeg (Gjergj Kastrioti) opstillet 1968, Etehem Bey-moskéen (opført 1789-1819) og det sovjetisk påbegyndte, men albansk færdiggjorte kulturpalads (1959-63) med opera, teater og bibliotek. Her ligger også nationalmuseet (1981). Statsuniversitetet (1957), kunstmuseet (1974) og det pyramideformede internationale kulturcenter, det tidligere Enver Hoxha-museum (1988), ligger nærved. I den gamle by øst og nord for Skanderbegpladsen ses enkelte ældre bygninger. Mange kiosker og andre illegalt opførte bygninger 1990-2000, bl.a. i de centrale parker, blev fjernet, da Edi Rama blev borgmester i 2000; samtidig har en farverig facademaling givet byen et arkitektonisk løft. I 2005 vandt Henning Larsens Tegnestue en international konkurrence om et højhusprojekt ved Skanderbegpladsen.

Historie

En borg blev anlagt på stedet af Justinian 1. i 500-t., men først i 1614 grundlagdes en egentlig by. Mere end lokal betydning fik byen først, da den i 1920 blev Albaniens hovedstad. Under den italienske besættelse 1939-44 opførtes en række bygninger i pompøs italiensk stil, og i den kommunistiske periode, især i 1950'erne, byggedes mange monumentalbygninger i sovjetisk stil. I 1960'erne og 1970'erne blev byudvidelserne også finansieret med økonomisk hjælp fra Kina.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig