Tinglev Kirke

Kirkegården, som blev udvidet mod sydøst i 1871, er omgivet af diger af kløvede kampesten i cement mod nord og vest og ellers af hæk eller uden indhegning. Adgang til kirkegården sker gennem en port i vest og en låge i nordøst. Porten mod vest har sandsynligvis været hovedindgangen siden middelalderen.

Kirken består af et romansk kor med apsis og et skib, opført i rå kampesten. I sengotisk tid blev der tilføjet et våbenhus og et tårn.

Den romanske bygning er formentlig blandt de senere romanske kirker, hvilket også gør sig gældende for teglstenskirkerne i området. Apsissen har tre bevarede oprindelige vinduer, men de er alle ændret i 1880’erne, og de to blev tilmuret i 1941. I skibet findes der også tre oprindelige vinduer i nordmuren og et enkelt i sydmuren. Den oprindelige norddør er stadig synlig men tilmuret, hvorimod den oprindelige syddør stadig er i brug. Korbuen mellem koret og skibet er spidsbuet, hvilket gør, at den kan dateres til gotisk tid. Den er dermed nyere end de bygningsdele den forbinder.

Syd for skibet står kirkens sengotiske våbenhus. Det er oprindeligt opført i munkesten, men den vestlige mur er helt skalmuret eller fornyet på et tidspunkt.

Kirkens ret lave tårn er ligesom våbenhuset bygget af munkesten i sengotisk tid og er lige så bredt som skibet. Tårnet havde indtil 1667 et kobberspir. I 1776 blev vestsiden skalmuret med store, råt tildannede granitkvadre, svarende til en lignende løsning på tårnet i Broager Kirke. Den 7. september 1783 slog lynet ned i spiret, som brændte ned, en skæbne, som også overgik den nærliggende Arrild Kirke i samme uvejr. Af frygt for at det skulle ske igen, fik tårnet en kuppel frem for et spir, indtil 1810 hvor det nuværende ottekantede spir med ur i hvert verdenshjørne blev rejst. Adgang til tårnets mellemste stokværk sker gennem et lille trappehus fra renæssancen.

Indvendigt står kirken i dag med helt hvidtede vægge og bemalede trælofter de fleste steder, udsmykket med forskellige blade og frugtbundter. I tårnrummet findes kirkens eneste hvælvede loft, som er et kuppelmuret krydshvælv. Der findes ingen kalkmalerier i kirken.

Kirkens ældste inventarstykke er nok alterbordet, som er bygget af munkesten og består af en romansk kerne med en senere gotisk udvidelse mod vest. I oversiden er der resterne af en helgengrav, hvis indhold er forsvundet.

I kirken findes et korbuekrucifiks, som består af en Kristusfigur fra slutningen af 1400-tallet, monteret på et kors fra 1250-1275.

Kirken har en interessant fløjaltertavle fra sidste fjerdedel af 1500-tallet. Den er lutheransk i sit udtryk og indeholder som en af bare af to altertavler i Danmark et maleri af en protestantisk gudstjeneste. Tavlens andre malerier er fra omkring år 1700 og forestiller nadveren, Kristus på korset og bønnen i Getsemane have.

Prædikestolen er i renæssancestil, og stammer fra Henrik Ringerincks værksted i Flensborg. Den er sandsynligvis lavet efter 1614 og er beslægtet med prædikestolene i Kliplev Kirke og Bov Kirke. Den er udsmykket med fint udførte relieffer, som forestiller scener fra Jesu liv.

På kirkegården findes en mindesten fra 1922 over sognets 71 faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918 samt en sten fra 1925, sat til minde over de 16 franske, engelske og russiske soldater, som døde i krigsfangelejren på den nærliggende Gårdeby Mark.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Tinglev Kirke på sogn.dk