Tinganes, Tórshavn /© W. Ferchland

.

Tinganes, lille tange, der deler havnen i den færøske hovedstad Tórshavn i to bassiner.

Oprindeligt blev Lagtinget holdt her under åben himmel. På de flade sten ses en række indskriptioner, årstal og kompasroser. Her ligger den gamle by med Den Kongelige Monopolhandels bygninger, der i dag huser Landsstyret, samt mange små beboelseshuse. Området er smukt restaureret. En del af Nils Malmros' film Barbara (1997) blev optaget i dette miljø.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig