Faktaboks

Tine Weppler
Født
5. august 1958
Tine Weppler
Tine Weppler
Tine Weppler
Licens: CC BY SA 3.0

Tine Weppler er dansk maler, galleriejer og tidligere direktør for Gyldendals Bogklubber. Siden 2016 har hun haft eget galleri, hvor hun udstiller egne og andres værker og afholder kunstsaloner.

Tine Weppler blev uddannet som folkeskolelærer i 1983 og arbejdede herefter som lærer og desuden som kursusholder på Borups Højskole i København indtil 1991, hvor hun skiftede til forlagsbranchen. Efter en årrække som redaktør på forlagene Munksgaard og Nyt Nordisk Forlag blev Tine Weppler i 1997 direktør for Bonniers Bogklubber.

Hun fortsatte i 2001 denne karriere hos forlaget Gyldendal, hvor hun indtil 2016 var leder af Gyldendals Bogklubber, som hun med succes udvidede fra fire til 13 forskellige bogklubber, ligesom hun stod i spidsen for forlagets daværende internetboghandel g.dk.

Tine Weppler har skrevet flere undervisnings- og børnebøger og har tillige været medforfatter til de populære guidebøger Turen går til Thailand og Turen går til Mexico. I 2011 skrev hun Smid masken – veje til personligt lederskab. Bogen beskriver værktøjer til selvindsigt for virksomhedsledere som redskab til bedre lederskab.

Læs mere i Den Store Danske

Eksternt link

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig