Tindskov Bakke, stejl brink mellem Holstebro og Vinderup 12 km nordøst for Holstebro. Den ligger vest for Hellegård Ådal over for Rydhave Skov og den tidligere hovedgård Rydhave og består af græsningsskov og overdrev. Den er dannet under sidste istid som siden af en tunneldal, hvor smeltevandet løb mod syd under isen til isranden ved Borbjerg.