Faktaboks

Tim White
Født
1950

Tim White, f. 1950, amerikansk palæoantropolog, professor ved University of California, Berkeley. I 1970’erne arbejdede han sammen med Richard og Mary Leakey, men indgik derefter i et samarbejde med konkurrenten Don Johanson.

Han er siden gået sine egne veje, og i 1994 fandt han fx de dengang ældste kendte hominidfossiler, de 4,4 mio. år gamle rester af Ardipithecus ramidus. Han har arbejdet mange sæsoner i Afrika og var således med til at finde de ældste kendte skeletdele af moderne mennesker, Homo sapiens, ved Gona i Etiopien.

Tim White er talsmand for det standpunkt, at de mange fund af tidlige hominider repræsenterer nogle få arter med stor morfologisk variation. De fleste inden for forskningsfeltet har en tendens til at opsplitte fundene i mange arter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig