Tim Robbins

Faktaboks

Tim Robbins
født:
1958

Susan Sarandon og Tim Robbins.

.

Tim Robbins, f. 1958, amerikansk filmskuespiller og -instruktør; g.m. Susan Sarandon 1986-2009.

Med sin stjernestatus i 1990'erne har Tim Robbins specialiseret sig i tilsyneladende sindige typer, der veksler mellem det troskyldige og det pludseligt voldsomme, bl.a. i Bull Durham (1988, En sikker vinder), Cadillac Man (1990), The Player (1992) og The Shawshank Redemption (1994, En verden udenfor).

Som instruktør har han dyrket den politiske satire i Bob Roberts (1992) og det følelsesfulde melodrama i dødsstraf-filmen Dead Man Walking (1995). Han blev Oscar-belønnet for sit portræt af et pædofilioffer i Clint Eastwoods Mystic River (2003).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig