Tilburg, by i den hollandske provins Noord-Brabant 12 km nord for den hollandsk-belgiske grænse; 198.770 indb. (2005). Tilburg har universitet og er et kulturelt midtpunkt for bl.a. hollandske katolikker. I bymidten findes teater (1961), den nygotiske Grote Kerk og flere museer. Den ældste bygning er et kapel fra 1400-t. Tilburg er havneby ved Wilhelminakanalen, og den tidligere dominerende uld- og tekstilindustri er afløst af kemi- og papirindustri samt grafisk industri.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.