Tijuana, by på Mexicos Stillehavskyst ved grænsen til USA; 1,3 mio. indb. (2010). Byen ligger få km fra San Diego i USA og har som grænseby oplevet en stor vækst, tidligere især som turistby og forlystelsessted for amerikanere.

I 1970'erne blev byen frizone med fordelagtige vilkår for udenlandske investeringer i eksportrettet produktion. Syd for byen ligger de lange badestrande på Baja Californias Gold Coast.

Grænsen passeres årlig af ca. 35 mio. mennesker, hvilket byen udnytter i sit slogan, "Verdens mest besøgte by".

Tijuana har lidt under voldsom kriminalitet. Især i perioden 2007-10 blev byen plaget af mord og bandeopgør, som mestendels havde forbindelse til narkotikakriminalitet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig