Tihøje, bakketop mellem Ringkøbing og Holstebro, Vestjyllands højeste punkt, 111 m.o.h. Der er egentlig tale om en gruppe af 11 bronzealderhøje, hvoraf den nordligste er den højeste. Højene ligger ligesom det sydligere TrehøjeSkovbjerg Bakkeø og har trigonometrisk station. Fra Tihøje er der en storslået udsigt over det kuperede, lyngklædte og egekratbevoksede landskab.

Området omkring Tihøje har fra 1945 været naturreservat, oprindelig af hensyn til bestande af tjur og urfugl. Der er ikke adgang til området fra 1. marts til 30. juni.

Tihøje blev fredet i 1874 og ligger i Herning Kommune.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig