Tidehverv på Rønshoved Højskole 2005.
Tidehvervsbevægelsen holder sommermøde på Rønshoved Højskole i 2005. Tidehvervs redaktør, pastor i Seem og medlem af Folketinget Søren Krarup (med ryggen til), er ordstyrer.
Tidehverv på Rønshoved Højskole 2005.
Af /Ritzau/Scanpix.

Tidehvervsbevægelsen er en dansk teologisk bevægelse, som siden 1926 har udgivet tidsskriftet Tidehverv, der har givet den navn. Tidsskriftet blev indtil 1973 redigeret af fængselspræst N.I. Heje og siden da af tre sognepræster, 1974-1984 af Vilhelm Krarup, 1984-2013 af dennes søn Søren Krarup og fra 2013 af dennes datter Agnete Raahauge (f. 1963).

Bevægelsen udsprang af et opgør inden for Den Kristelige Studenterbevægelse. Unge teologer, heriblandt N.I. Heje, Tage Schack, Gustav Brøndsted og K. Olesen Larsen, tog først afstand fra en sentimentaliseret, angelsaksisk påvirket ungdomsforkyndelse (se KFUM), siden i bredere forstand fra enhver etisk-idealistisk kristendomsforståelse. Baggrunden herfor var sammenbruddet i 1900-tallets første årtier af den etisk-religiøse idealisme, der var en arv fra 1800-tallet. Tidehvervsbevægelsens opgør var parallelt med det opgør med liberalteologien, der med Karl Barth som hovedkraft fandt sted samtidig i Tyskland.

Kredsen bag tidsskriftet gennemførte den teologiske nyorientering i form af polemiske opgør med Den Kristelige Studenterbevægelses gamle ledere, som var deres egne lærere. Siden fulgte opgør med Indre Mission og den liberale grundtvigianisme. Inspirationen hentede Tidehverv hos bl.a. Luther og Kierkegaard.

Indtil 1945 stod Tidehvervsbevægelsen ret isoleret i dansk kirkeliv, men fik betydning ved sin skarpe polemik. Tidehvervspræsternes prædiken er karakteriseret ved en lidenskabelig vilje til koncentration om evangelieforkyndelsen og ved en tilsvarende klar afstandtagen fra en kristendomsforståelse, der tillægger religiøse erfaringer og gode gerninger nogen betydning. I 1930'ernes slutning markerede en kulturelt og folkeligt engageret fløj sig selvstændigt som de såkaldte tidehvervsgrundtvigianere; de fleste fra denne fløj, der talte Knud Hansen, K.E. Løgstrup, Kaj Thaning mfl., gled fra slutningen af 1950'erne ud af Tidehvervskredsen.

Med Søren Krarups optagelse i udgivergruppen i 1967 ændrede Tidehverv sig fra et rent teologisk tidsskrift til også at give plads for politiske og kulturelle opgør. Den teologiske grundopfattelse udtrykkes her i en national-konservativ polemik mod socialisme, kulturradikalisme og humanistisk-idealistiske holdninger, der alle opfattes som totalitære.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig