Thyrø set fra luften.

.

Trefoldighedskirken, Thurø.

.

Thurø, ø i Langelands Bælt sydøst for Svendborg; 7,5 km2, 3525 indb. (2017). Øen har haft fast forbindelse til Fyn over det smalle Skårupøre Sund siden 1931. Fjorden Thurøbund skærer sig dybt ind i øen og adskiller den bakkede nordlige del fra halvøen Grasten; en 800 m bred, flad landtange mod øst forbinder de to halvdele. Thurø har stejle skrænter mod vandet, bl.a. i Øgavl. Thurøs østlige og sydlige dele er naturområder med badestrande. Det statsejede naturområde Thurø Rev er et marint forland med strandenge. Øens 97 ha skov ligger mod syd og øst.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1200-t. som Thorø maior, af gammeldansk thōr(a) 'forhøjning' og ø; maior 'stor' adskiller navnet fra Torø.

Skipperbyen Thurø med hovedparten af øens indbyggere, 3232 indb. (2017), dækker hele den vestlige del og er forstad til Svendborg. Byen har to bådeværfter, og flere mindesten findes i bymidten.

Historie

Thurø omtales i Lejrekrøniken ca. 1170. Øen hørte under kronen 1536-1625, hvorefter Ellen Marsvin fik den overdraget. Hun opførte den nuværende kirke i 1639 som afløser for et kapel på øens nordvest-side. Fra midten af 1800-t. ekspanderede søfarten, og flere skibsværfter blev anlagt. Frugtavl var tidligere et vigtigt erhverv på øen, der tillige var kendt for sine tulipanmarker.

I 1810 købte 66 fæstere jorden og blev selvejere. Thurø by er præget af bindingsværkshuse fra 1800-t. og de karakteristiske "kaptajnshuse."

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig