Thrige-Titan, fra 2005 T-T Electric, dansk virksomhedsgruppe, stiftet 1965 ved fusion mellem virksomheden Thomas B. Thrige, der var storproducent af elevatorer, kraner, elektromotorer og transformatorer, og konkurrenten A/S Titan.

Titans svenske samarbejdspartner, ASEA, fik 33,5% af aktierne i Thrige-Titan, men blev i 1979 betalt ud med tre Thrige-Titan-virksomheder. Allerede få år efter fusionen blev elevatorproduktionen solgt til finske KONE.

Thrige-Titan har oplevet kraftige ændringer i afsætningskonjunkturerne for sine produkter. I 1999 løb selskabets aktiviteter på landbrugsområdet ind i store vanskeligheder, og den underskudsgivende landbrugsdivision, Thrige Howard, blev frasolgt til Kongskilde A/S i 2000. Den resterende del af firmaet, Thrige Electric, nu T-T Electric, fremstiller jævnstrømsmotorer til industrielle anlæg.

T-T Electric var indtil 2002 ejet af Thomas B. Thriges fond, der også var eneejer af Terma A/S.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig