Thorum Kirke

Kirkegården indhegnes af stendiger, som følger ældre skel. Umiddelbart vest for kirkegården er der gjort et arkæologisk fund (Danefæ). I kirkens umiddelbare nærhed ligger tre herregårde: Hegnet (mod vest), Østergård (mod nord) og Jungetgård (mod øst), hvoraf ejere af sidstnævnte har sat sig varige spor i kirken.

Kirkens bygningshistorie er kendetegnet ved flere overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området, herunder det typisk vestjyske tårn (se nedenfor).

Kirken udgøres af et romansk kor og skib med tre sengotiske tilføjelser i form af et våbenhus mod syd, et tårn i vest og et nordkapel. De romanske dele er rejst i granitkvadre over en skråkantet sokkel. Murværket, som næsten overalt fremstår i rå facademur, bærer præg af at være blevet bygget om senere hen. Topstykket på skibets østgavl er bygget i træ som inddækning mod korets tagryg.

Den oprindelige syddør, mellem våbenhus og skib, har tympanon, dvs. en overligger over døren, og søjler med terningkapitæler, dvs. at søjlernes hoved er udformet som en terning. På kirkegården ligger kapitæl, der muligvis har været en overligger fra den tidligere nordportal. Udvendigt ses spor af den nu tilmurede norddør samt et tilmuret vindue i korets nordside. Indvendigt ses tilmuret rundbuevindue i skibets sydside.

Det skalmurede, sengotiske tårn er forneden opført i genanvendte kvadre og herover mursten. På tårnets facader er der murankre (dvs. metalkonstruktioner, der går igennem muren og holder den sammen) samt resterne af et årstal "18" og initial "Q". Saddeltaget er øst-vestvendt, hvilket er typisk for området, og der er glatte gavle. Adgangen til tårnets overhvælvede underrum sker gennem en dobbeltfløjet, fladbuet dør i vest. Adgang til tårnets stokværk, dvs. øvre etager, sker via en trappe på nordsiden.

Det samtidige våbenhus er overvejende opført i munkesten med kvadersten forneden. Øverst mod øst og vest er savskifte, dvs. rækker, hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. På gavlen er blændingen, dvs. murnichen, typisk nordvestjysk. I våbenhusets østside ses en vinduesoverligger indmuret.

Det relativt store kapel mod nord er, ligesom de to øvrige sengotiske tilbygninger, opført i kvadre og tegl, men er også stærkt skalmuret. På kapellet ses samme blændingstype som på våbenhuset.

Indvendigt er væggene hvidkalkede, og over koret og skibet er der lysegrå bjælkelofter. Korbuen har profilerede kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på. Stoleværket er malet i en kraftig mørkeblå farve med forgyldninger i de trekantede topstykker. Der er ikke indvendig forbindelse mellem skib og tårnrum. Kapellet dækkes af krydshvælv, og i buen ind mod skibet er der profilerede kragbånd.

Hele kirken er tækket med bly. Kirkens tagværk indeholder både ældre og nyere dele i eg og fyrretræ.

Kirken gennemgik i 1952 en gennemgribende hovedistandsættelse.

Der er bevaret sengotiske kalkmalerier på hvælv og vægge i nordre korsarm, på arkadebuen mellem skib og korsarm samt på skibets triumfvæg og nordvæg. Malerierne er dateret til 1475-1540 og er malet af Thorumværkstedet (omkring 1530-1560), der har malet i flere af egnens kirker, og et ukendt værksted.

Kalkmalerierne i Thorum Kirke forestiller scener fra Det Nye Testamente og Det Gamle Testamente, dagligliv, Kristi lidelse, død og opstandelse, Kain og Abels historie, Jesu voksenliv, skabelsen og syndefaldet.

Malerierne viser Kristus/Jesus (Guds søn), Laurentius (helgen, ærkediakon), Abel (fårehyrde), Djævelen (satan), Kain (agerdyrker), Adam (det første menneske), Eva (den første kvinde), Johannes (apostel), Longinus (Centurion, Kristi korsfæstelse), Maria (Jesu moder), Pilatus (Statholder), Stefaton (Soldat, Kristi korsfæstelse), Jørgen (Helgen, ridder), Josef af Arimatæa (Rigmand, Kristi gravlæggelse), Maria Kleofas (Medlem af Den Hellige Familie), Maria Magdalene (Jesu ledsager), Nikodemus (Farisær), Kristoffer (Helgen, kæmpe), Paulus (Apostel), indskrifter, djævle, engle og dyr.

Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, geometriske borter, planteornamentik borter, rankeslyngornamenter, strøornamenter og andre borter. De ornamentale detaljer viser motiverne sparre, blomst (stilistisk og naturalistisk), krabbeblad, bånd, musetrappe, ranke og blad, frugt og bær, omvundet bånd og omvundet stav.

Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige. Den forholdsvis velbevarede udsmykning fra reformationstiden har motiver både fra Skabelsesberetningen, Jesu lignelser og Kristi lidelse og død. De ledsagende tekster er på latin med en undtagelse over Brodermordet, hvor de er på dansk. Under denne er malet en murermesterbemaling i forlængelse af kapellets opførelse. Den første primitive udsmykning har en nær parallel i Lomborg Kirke.

Det historiske inventar udgøres af dele fra forskellige perioder af kirkens historie.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont med firkløverformet kumme med en række af figurer i procession med en bisp i spidsen. En døbefont magen til denne findes i Lyby Kirke.

Dåbsfadet er af nederlandsk type fra 1600-tallet.

Prædikestolen er fra 1600-tallet. Den er et fint renæssancearbejde med detaljer i snitværk, arkadefelter og korintiske hjørnesøjler. Over og under storfelterne ses skriftfelter. Bemalinen er fra 1713, dateret ved årstal og våben for Sten Bille og Mette Sehested i storfelterne. Den tilhørende lydhimmel, dvs. baldakinen over prædikestolen, er samtidig, og den er udført i samme stil. Centralt på himlens underside er en såkaldt helligåndsdue ophængt.

På et nyere alterbord står altertavlen, som er udført i anden halvdel af 1800-tallet. Den består af en nygotisk ramme med spir, postament (altså fodstykke) med tekstfelt og foroven en spidsbue med korsblomst. Detaljerne er forgyldte og maleriet (Kristus i Emmaus) er udført af Hans Ludvig Smidth, Skive.

På skibets østvæg, nord for korbuen, hænger et nyere krucifiks.

Det nyere stoleværk mimer altertavlen i udformning og farvevalg.

Klokken, som hænger i en klokkestol med ældre dele, er fra 1858, støbt hos Meilstrup i Randers.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Thorum Kirke på sogn.dk