Thor Bryggerierne A/S, bryggeri, etableret 1856 i Randers på basis af et ældre bryggeri, der fremstillede bajersk øl. Bryggeriet blev lukket i 2003.

Thors produkter som Blå Thor, den stærke guldøl Buur og Thor Pilsner blev markedsført især i Jylland. I 1976 fusionerede Thor Bryggerierne A/S med Ceres Bryggerierne A/S og det nu nedlagte Ålborgbryggeri Urban i Jyske Bryggerier A/S, og i 1989 fusionerede Jyske Bryggerier A/S med Faxe Bryggeri A/S i Bryggerierne Faxe A/S – den senere Royal Unibrew (tidl. Bryggerigruppen A/S). Thor-mærket videreføres af Ceres Bryggerierne, og øllet brygges i Århus.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig