Thomas Stothard

Faktaboks

Thomas Stothard
Født
1755
Død
1834

Artikelstart

Thomas Stothard, 1755-1834, britisk maler og illustrator. Thomas Stothard arbejdede som tekstildesigner, før han i 1777 blev elev på Royal Academy.

Han virkede især som bogillustrator, bl.a. af Daniel Defoes Robinson Crusoe og Robert Burns' Poems, og hans tegninger fungerede ofte som forlæg for grafiske tryk.

Karakteristisk er Thomas Stothards skitseagtige stil og brug af den antikke mytologi som inspirationskilde.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig