Thomas Sheraton

Faktaboks

Thomas Sheraton
født:
1751
død:
1806

Toiletbord af Thomas Sheraton. Foto: Hans Christophersen

.

Thomas Sheraton, 1751-1806, britisk møbelformgiver. Thomas Sheraton udgav sine møbeltegninger i flere bogværker, bl.a. The Cabinet-Maker and Upholsterer's Drawing-Book, 1-4 (1791-94), der fik stor indflydelse på tidens møbelkunst.

Sheraton var ligesom George Hepplewhite inspireret af Robert Adam, og de tegnede begge møbler i satintræ med blomsterintarsia eller malet dekoration og lige, tilspidsede ben.

Thomas Sheratons stole kendes dog på armene, der svajer ved tilkoblingen til ryggen, og på kvadratiske eller rektangulære former på stole, rygge eller spejle. Ellers er hans stil kendt for smukke proportioner, lethed og forfinelse i ornamentikken.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig