Thomas Rørdam

Faktaboks

Thomas Rørdam
Født
17. oktober 1952

Artikelstart

Thomas Rørdam, f. 17.10.1952, dansk jurist, højesteretsdommer fra 2002 og højesteretspræsident fra 2017. Thomas Rørdam blev cand.jur. i 1976 og havde efterfølgende studieophold ved University of California (Berkeley) til 1977. Herefter var han fuldmægtig i Justitsministeriet 1977-85. 1985-2002 var han advokat og var bl.a. forsvarer for den tiltalte plejeassistent i Plejebosagen og i andre straffesager, der havde stor medieopmærksomhed.

Thomas Rørdam underviste på Københavns Universitet i ejendomsret 1980-93 og strafferet 1994-96. Han var medlem af Advokatrådet 1991-97 og formand for Landsforeningen af Beskikkede Advokater 1997-2002.

Thomas Rørdam er forfatter til Forsvareren (2012) og medforfatter til Pant (1986), og han er blandt hovedredaktørerne af Karnovs Lovsamling.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig