Thomas Døssing

Efter etableringen af Statens Bogsamlingskomite blev Døssing i 1912 ansat i en stilling som ”vandrebibliotekar” i komiteen. Opgaven var at besøge bibliotekerne for at hjælpe med revision, opbygning og katalogisering af bogbestanden. For at understøtte bibliotekernes arbejde stod han også for udarbejdelse af de nødvendigste hjælpemidler. I 1915 udkom navnetabeller til brug ved opstilling efter kode for forfatter på reolerne, og i 1915 udkom den første udgave af Decimal-Klassedeling (hvis 5. udgave, DK5, fortsat anvendes i folkebibliotekerne) til opstilling af fagbøger efter emne. Og i 1917 udkom Katalogiseringsregler, der som de to øvrige udgivelser var udarbejdet efter amerikanske forbilleder.

Efter initiativ af H.O. Lange blev der i 1920 vedtaget en bibliotekslov enstemmigt i både Folketing og Landsting med ikrafttræden 1. april 1920. Statens Bogsamlingskomite blev omdøbt til Statens Bibliotekstilsyn, og Thomas Døssing som biblioteksdirektør blev leder af statens understøttelse af folkebibliotekerne.

Der var i årene før og efter biblioteksloven af 1920 uenighed om hvilke bøger, som folkebibliotekerne skulle anskaffe.

Døssing stod for at folkebibliotekerne skulle være et led i oplysningsarbejdet, de skal hjælpe folk til at bruge bogen som arbejdsredskab, til åndelig berigelse og til praktisk dygtiggørelse.

Det andet synspunkt stod for at vægten skulle lægges på den folkelige skønlitteratur. Døssing betragtede de gamle folkebogsamlinger som en hæmsko for udviklingen og ville have dem erstattet af biblioteker, der ønskede at være oplysningsinstitutioner. Denne diskussion kulminerede i 1928, hvor sekretær i Danmarks Biblioteksforening Rasmus P. Nielsen igangsatte en regulær pressekampagne mod Statens Bibliotekstilsyn og Thomas Døssing personligt.

Denne strid kulminerede ved Danmarks Biblioteksforenings årsmøde august 1928, hvor der blev vedtaget en resolution med alle stemmer mod fire, som misbilligede foreningens sekretærs angreb på biblioteksdirektøren. Herefter var Thomas Døssing folkebibliotekernes ubestridte førstemand resten af hans tid som biblioteksdirektør.

Han stod fast på de grundlæggende principper for folkebibliotekerne som kulturelle institutioner, og han var hovedmanden bag den rivende udvikling, under hvilken statens tilskud til bibliotekerne mangedobledes. Hans levende sociale og pædagogiske interesser bidrog til kontakten med andre grene af folkeoplysningen inden for skoler og studiekredse

Thomas Døssing tog en lang række initiativer til effektivisering af folkebibliotekernes arbejde. Fra finansåret 1937/1938 blev 2,5 % af statstilskuddet til kommunernes til biblioteksvirksomhed hensat til en rådighedssum til fællesopgaver. Rådighedssummen blev bl.a. brugt til at finansiere fremstilling af trykte kartotekskort. Han formulerede en række forslag, hvoraf flere først blev realiseret mange år efter hans død.

I den kulturelle og socialpolitiske debat ytrede Thomas Døssing sig ofte med stor skarphed, bl.a. i pjecen Stene for Brød, 1941. Han gjorde tidligt front mod fascismens og nazismens trusler.

Efter besættelsen 1940 gik han som en af de første ind i modstandsarbejdet og arresteredes efter tysk ønske i slutningen af 1942 pga. deltagelse i udgivelsen af det illegale Frit Danmark, for senere ved en dansk domstol at blive idømt fire måneders fængsel. Han fik efter løsladelsen ikke lov til at vende tilbage til sit embede.

Thomas Døssing var stærkt politisk engageret og forblev samtidig en fortaler for åndsfriheden. Han var styret af et glødende frisind og nærede en aldrig svigtende tillid til bibliotekernes betydning for oplysning og dannelse.

Bibliotekarforbundet indstiftede i 1983 en hæderspris, der bærer Thomas Døssings navn.

I 1944 lykkedes det Frihedsrådet at opnå accept fra Sovjetunionen om at blive repræsenteret i Moskva. Første forsøg med diplomaten Peter Skov blev afvist af Moskva. Herefter blev Thomas Døssing godkendt af den sovjetiske ledelse som repræsentant for "det kæmpende Danmark" i Moskva. Hans farefulde rejse dertil gik over Stockholm, London, Nordafrika, Teheran og Baku.

Store problemer mødte ham i Moskva. Det økonomiske grundlag for hans udsendelse var ikke på forhånd ordnet. Han var uden medarbejdere. Hans boligforhold var primitive og i det krigsramte Moskva var det svært at skaffe de mest elementære fornødenheder. Kommunikationen med Frihedsrådet var næsten håbløs ved sin sjældenhed og langsommelighed. Hans initiativer hæmmedes af lange sygdomsperioder.

Han havde accepteret sin diplomatiske mission som repræsentant for "det kæmpende Danmark", og alene det, og Sovjetregeringen havde modtaget ham som sådan. Da der blev opnået en forståelse mellem Frihedsrådet og de gamle politiske ledere, blev det misbilliget ikke blot af Sovjetregeringen, men også af Thomas Døssing. De to vigtigste spørgsmål han kom til at arbejde med – opnåelsen af sovjetisk tilslutning til Danmark som allieret nation, og til den af modstandsfolk og politikere forberedte samlingsregering – blev derfor ikke løst ved Døssings indsats. Den sovjetiske anerkendelse kom først, da den engelske fremrykning i Nordtyskland i den ellevte time havde sikret Danmarks befrielse vestfra, men for Døssing blev det politiske kompromis i Danmark en dyb skuffelse. Han blev en bitter mand. Dog fik Thomas Døssings krigstidsmission en betydning i det omfang, at hans referater af de sovjetiske udtalelser under forhandlingerne om befrielsesregeringen, påvirkede politikerne i retning af større imødekommenhed over for Frihedsrådets krav, herunder en ligelig repræsentation fra Frihedsrådet og de politiske partier.

Efter at normale diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Sovjetunionen var genoprettet 1945, udnævntes Thomas Døssing til ordinær kongelig gesandt. Han havde i sommeren 1945 svært ved at skjule sin bitterhed over den danske befrielsesregerings realpolitiske kompromis mellem de gamle politikere og Frihedsrådet. Ved det første frie valg efter krigen i efteråret 1945 stillede han op som folketingskandidat i tilslutning til Danmarks Kommunistiske Parti, dog uden at opnå valg.

• Danmarks biblioteksvæsen
• bibliotekernes centrale institutioner
• Danmarks Frihedsråd
• befrielsesregeringen
• decimalklassifikation

• Det kompromisløse frisind : et skrift om Thomas Døssing. – Bibliotekarforbundet / Bibliotek 70, 1983. – 31 sider.