Faktaboks

Thomas Clausen
Født
1949

Thomas Clausen, f. 1949, dansk jazzpianist, arrangør og komponist. Med inspiration både fra jazz og nyere europæisk kompositionsmusik fra begyndelsen af 1980'erne er han blevet en af de væsentligste musikere i europæisk jazz.

Thomas Clausen har siden slutningen af 1960'erne været værdsat både for sin rolle som solopianist, trioleder og akkompagnatør for fremtrædende amerikanske musikere. Han dannede i 1979 en trio med bassisten NHØP og trommeslageren Aage Tanggaard (f. 1957), i 1987 en ny trio med bassisten Mads Vinding og trommeslageren Alex Riel. Som komponist for store ensembler har han arbejdet med en form, der afslører Alban Berg som en væsentlig inspirator.

Siden midten af 1990'erne er Thomas Clausens interesse for latinamerikanske rytmer kommet til udtryk gennem trioer og kvartetter med især brasilianske musikere, fx Thomas Clausen Brazilian Quartet. Et intensivt samspil med trompetisten Palle Mikkelborg har resulteret i cd'en Even Closer (2011).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig