Thomas Bugge

Faktaboks

Thomas Bugge
født:
12. oktober 1740
død:
15. januar 1815

Thomas Bugge, 12.10.1740-15.1.1815, dansk astronom og landmåler, fra 1762 ansat af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab til kortlægning af Danmark. Bugge udførte selv den grundlæggende triangulation af Sjælland.

Fra 1768 iværksatte staten en ny matrikulær opmåling og kortlægning af hele landet, som Bugge kom til at lede, indtil han i 1777 blev udnævnt til professor i matematik og astronomi ved Københavns Universitet og var rektor i tre perioder. Han udgav bøger om astronomiske, matematiske, meteorologiske, fysiske og landmålingsmæssige emner.

Bugge var medlem af talrige videnskabelige akademier, og han blev i 1798 sendt til Paris som dansk deltager i konferencen om metersystemet. Bugge skabte den betydningsfulde kulturarv, som Videnskabernes Selskabs kortværk er, ved at kombinere den nødvendige teoretiske viden med en udpræget administrativ sans.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig