Thomas Bruce Elgin

Faktaboks

Thomas Bruce Elgin
Født
1766
Død
1841

Thomas Bruce Elgin, 1766-1841, jarl af Elgin, britisk diplomat. Lord Elgin blev ambassadør i Istanbul 1799 og begyndte at indsamle oldsager i Grækenland, der dengang var en tyrkisk provins.

Med sultanens tilladelse tog Elgin og hans hjælpere ikke alene afstøbninger på Athens Akropolis, men nedtog skulpturer og arkitekturdele, der blev opstillet i Elgins Park Lane Museum i London.

Elgins praksis skabte voldsom kritik i samtiden og førte til hans afsked i 1803. En del af de indsamlede værker blev solgt til bl.a. British Museum i 1816 (Elgin Marbles).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig