Thomas Bradwardine

Artikelstart

Thomas Bradwardine, ca. 1290-26.8.1349, engelsk filosof og teolog, en af senskolastikkens mest alsidige tænkere. I sin ungdom forfattede han i Oxford banebrydende afhandlinger inden for logik, aritmetik, geometri og naturvidenskab.

Efter at have virket som teologisk professor i Oxford gjorde han kirkelig karriere og blev kongelig konfessionarius og ærkebiskop af Canterbury.

Thomas Bradwardines teologiske hovedværk er De causa Dei contra Pelagium (Guds sag mod Pelagius), som er et omfangsrigt og originalt forsvar for den augustinske nådelære.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig