Thomas Banks

Faktaboks

Thomas Banks
født:
1735
død:
1805

Thomas Banks, 1735-1805, britisk billedhugger. Under et ophold i Rom 1772-79 fik kontakten med en international kunstnerkreds, bl.a. J.H. Füssli, J.T. Sergel og Nicolai Abildgaard, betydning for udviklingen af Banks' nyklassicistiske reliefstil.

Efter et ophold i Skt. Petersborg, hvor han arbejdede for Katarina 2. 1781-82, udførte han i London en række klassisk-poetiske, monumentale figurgrupper, fx Thetis dypper Achilleus i floden Styx (1789, Victoria and Albert Museum, London). Endvidere udførte Banks talrige portrætbuster og gravmonumenter.

Læs mere om billedkunst i Storbritannien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig