Thom Gunn var en britisk lyriker. Han debuterede 1954 med samlingen Fighting Terms; samme år bosatte han sig i USA. I My Sad Captains (1961), Touch (1967) og Jack Straw's Castle (1976) arbejdede Gunn sig fra en kølig, ofte ironisk stil frem mod en næsten bekendende form, som tager udgangspunkt i hans homoseksualitet. 1979 udkom udvalget Selected Poems 1950-1975, men Gunn har siden offentliggjort nogle af sine bedste tekster i The Passages of Joy (1982) og The Man with the Night Sweats (1992). Boss Cupid fra 2000 er en slags lyrisk testamente.
Thom Gunn
Faktaboks
Thom Gunn
- Født
- 1929
- Død
- 2004
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.