Thjodhildes Kirke,
kirke i Brattahlíð (nuv. Qassiarsuk) i Grønland. Ifølge traditionen lod Þjóðhildur, Erik den Rødes hustru, en kirke bygge, efter at sønnen Leif havde omvendt hende til kristendommen. Den blev udgravet i 1960'erne, og dateringer af skeletter fra kirkegården henfører kirken til slutningen af 900-t. En kopi af bygningen blev åbnet i Qassiarsuk i 2000 i forbindelse med fejringen af tusindåret for indførslen af kristendommen i Grønland.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.