Faktaboks

Areal
1.073,9 km²
Højeste punkt
Ashøj 94 m.o.h.
Kystlinje
274 km
Region
Nordjylland
Stift
Aalborg
Provsti
Thisted og Sydthy
Antal sogne
55
Befolkningsudvikling
47.667 personer (1950), 48.403 personer (1980), 43.836 personer (2017)
Befolkningstæthed i kommunen
41 personer/km²
Befolkningstæthed i Danmark
134 personer/km²
Gennemsnitsalder i kommunen
43,7 år
Gennemsnitsalder i Danmark
41,4 år
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
237.037 kr.
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
266.011 kr.
Hjemmeside

thisted.dk

Kort over Thisted Kommune.
.
Thisted Kommunes logo.
.

De hvide vindmøller på Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller strækker sig højt op over træerne i Østerild Klitplantage.

.

Det barske kystlandskab i vest og det frugtbare morænelandskab i øst sætter deres tydelige præg på Thisted Kommune, og de to meget forskellige landskaber har spillet en vigtig rolle i bosættelsen, erhvervsudviklingen og kulturen i området. Selv om vinden og sandet har fortrængt byer, kirker og mennesker, har den særegne og rige natur også tiltrukket og betaget. Fortællingen om Thisted Kommune bliver således fortællingen om, hvordan thyboerne har kæmpet mod en natur, som samtidig var og er en ressource.

I ældre stenalder dækkede Littorinahavet igennem flere tusinde år store områder af det nordlige Thy, hvor kun de højeste dele ragede op som øer. Da havniveauet igen faldt, begyndte området at tage den form, vi kender i dag. Mod vest var livsvilkårene på den ufrugtbare tidligere havbund trange, mens det forholdt sig anderledes i øst, hvor jorderne var gode, og bosættelsen allerede i stenalderen intensiv.

Vestkystens kombination af et åbent landskab og en kraftig vind medførte en sandflugt, som, da den var på sit højeste, gjorde marker udyrkelige og begravede landsbyer. Sandet kom under kontrol i løbet af 1800-tallet, og vinden, der under sandflugten voldte så store kvaler, er i dag blevet en vigtig del af energiforsyningen, understreget ved etableringen af Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild i 2012.

Livet i de små samfund ved vestkysten har været barskt, og årligt tog havet mange fiskeres liv, men havet var samtidig en rig ressource, der fik mange til at vælge at blive boende her. I 1917 vedtog Rigsdagen anlæggelsen af en havn ved Hanstholm, men bl.a. svigtende bevillinger og den tyske besættelse forsinkede projektet, og først i 1967 blev den ca. 1 km2 store havn indviet. I dag er Hanstholm Havn blandt landets største konsumfiskerihavne.

I de centrale og østlige dele af kommunen gav naturen områdets beboere andre udfordringer. De frugtbare jorder skabte tidligt et ønske om at udvide landbrugsarealerne, hvilket op gennem 1800- og 1900-tallet førte til en række landindvindingsprojekter. Langt det største projekt var afvandingen af Vejlerne, hvor to lavvandede fjordarme med dæmninger blev afsnøret i hhv. 1866-70 og 1880-84. Selv om thyboerne andre steder havde succes med at tøjle naturen, blev Vejlerne for stor en mundfuld, og trods adskillige forsøg på at dræne området blev projektet opgivet. I dag er Vejlerne Nordeuropas største fuglereservat.

Trafikken gennem Limfjorden havde stor betydning for udviklingen af området. I vikingetiden var Limfjorden stadig åben både mod øst og mod vest og fungerede som en vigtig forbindelse mellem de indre danske farvande og Vesterhavet, men i 1100-tallet tilsandede fjordens vestlige udløb og isolerede store dele af Thy. En rækker stormfloder er brudt igennem landtangen Agger Tange, første gang i 1825, hvorefter det i en periode var muligt at sejle igennem fjordens vestlige udløb. Passagen sandede dog til igen, og først i årene 1862-63, da området endnu en gang ramtes af en række stormfloder, blev der dannet grundlag for Thyborøn Kanal. Trafikken gennem fjorden blev genetableret, og Thisted, som i dag er kommunens største by, udviklede sig til et trafikalt knudepunkt. Anlæggelsen af en egentlig havn i 1841 skabte øget vækst i byen, og infrastrukturen blev yderligere styrket, da Thybanen åbnede i 1882.

Thisted er i dag det administrative centrum i Thisted Kommune. Kommunen opstod i forbindelse med Strukturreformen i 2007 ved sammenlægningen af Thisted, Hanstholm og Sydthy Kommuner. Den er en del af Region Nordjylland og hører med en befolkning på 43.826 og et areal på 1.073,9 km² til blandt regionens større.

Kommunen er udfordret af en voksende andel af ældre, men har mange ambitiøse udviklingsplaner og et alsidigt udbud af uddannelser. Selv om både fiskeriet og landbruget står stærkt, er Thisted Kommune i dag en udpræget industrikommune. Således beskæftiger industrien 23,7 % af arbejdsstyrken, hvilket er dobbelt så mange som på landsplan. En række industrivirksomheder klarer sig i en hård konkurrence på globale markeder og får et stadig mere internationalt ejerskab.

Skønt naturen kan være uforsonlig, er den blevet et aktiv. I 2008 blev landets første nationalpark, Nationalpark Thy, oprettet her. Og hvert år kommer mange turister til kommunen for at opleve nationalparken, klithederne og strandene, ikke mindst området omkring Klitmøller, der siden 1980’erne har tiltrukket surfere fra hele verden. Folk udefra har igennem mange år søgt til området og har givet nyt liv til nogle af kommunens mindre byer som Stenbjerg, der op gennem 1900-tallet fascinerede mange kunstnere, og Frøstrup, hvor hippier i 1970’erne skabte et alternativt samfund i Thylejren.

Natur og landskab

Den hvide Thygøgeurt findes kun i Thy og Hanherred. I Thisted Kommune har den nogle af sine største bestande langs kysten sydvest for Lild Strand, hvor den vokser i fugtige klitlavninger.

.

Da Nationalpark Thy blev indviet i 2008, beskrev daværende borgmester Erik Hove Olesen nationalparken som et sted, hvor »lokale og turister [kan] boltre sig i Danmarks vildeste og flotteste fitnesscenter«. Og bevæger man sig gennem den nordlige del af nationalparken, får man netop indtryk af en vild og barsk natur.

.

Thisted Kommune har form som en langstrakt halvø. Ud mod Vesterhavet og Skagerrak ligger et barskt kystlandskab, mens kysten ind mod Limfjorden er mere beskyttet. I øst ligger det store vådområde Vejlerne, mens Agger Tange afslutter kommunen i syd. Markante bakker, stejle klinter, vidtstrakte sletter, klitområder, klitplantager, strandenge og lange sandstrande giver et meget varieret landskab. Det bakkede landskab mod syd er dannet under sidste istid. Bakkerne i nord er derimod dannet ved, at kalklag fra Kridttiden og Danien, der er den ældste del af den geologiske periode Paleocæn, er presset op af en underliggende saltpude. Kalken træder ofte frem i klinter og skrænter, ligesom den har skabt spændende naturtyper som karstsøer og kalkoverdrev.

Det varierede landskab og den afvekslende natur gør Thisted Kommune til en af landets helt store naturkommuner. Det var da også her, at Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy, blev oprettet i 2008.

Ud mod Vesterhavet er jorderne sandede, og her får naturen de fleste steder lov at råde. Længere inde i landet og ud mod Limfjorden, hvor jorderne er lerede, er en stor del af arealerne opdyrket. Omkring 1880’erne var der langs Limfjordskysten gang i store landindvindingsarbejder, hvor man ved inddæmning og dræning forsøgte at øge landbrugsarealerne. Ikke alle inddæmningsprojekter var dog lige vellykkede, og siden har naturen mange steder taget over. Det var bl.a. tilfældet i Vejlerne. Her blev dræningen opgivet i 1957, og fuglene overtog området, som i dag er Nordeuropas største fuglereservat.

Også for turismen har naturen og landskabet stor betydning. Det gælder især de lange sandstrande og det vilde hav, som hvert år tiltrækker såvel badegæster som surfere. Den kraftige vestenvind og de gode bølger gør således kysten mellem Agger og Hanstholm til et af Danmarks bedste surfområder, og strækningen kaldes i dag meget passende for Cold Hawaii.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Thisted Kommune
.
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Thisted Kommune
.

Siden de første jægere i Maglemosekulturens tid (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.) indvandrede til Thy, har den historiske udvikling i Thisted Kommune været påvirket af en række ydre og indre faktorer. Kommunens lange kyststrækning har givet muligheder for både kontakter over hav og fiskeri, men også store problemer med sandflugt. Bebyggelsesstrukturen varierede afhængig af landskabets frugtbarhed.

Fra ca. 3900 f.Kr. begyndte de første bønder at rydde skov. I de følgende århundreder indledte de også minedrift, hvor flint blev hentet op fra miner, bl.a. ved Hov. Omkring 2500 f.Kr. var en stor del af skoven fældet, og i bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.) var kommunen tæt bebygget. Nu var rav blevet en eksportvare. I ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.-ca. 375 e.Kr.) antog bebyggelsen flere steder en så permanent karakter, at der opstod byhøje, dvs. synlige ophobninger af kulturlag.

Efter kristendommens indførelse i vikingetiden fik den nye tro stadig større udbredelse og betydning, og der blev i tidlig middelalder opført en lang række kirker. I Vestervig opstod der fra 1100-tallet et kirkeligt centrum, der bl.a. omfattede et større klosteranlæg tilknyttet Augustinerordenen.

Kommunen var i middelalderen stadig forholdsvis tæt bebygget, og der var store landsbyer, bl.a. Sjørring. Thisted opstod i 1200-tallet, blev købstad i senmiddelalderen og var eneste by i kommunen med købstadsrettigheder. I slutningen af middelalderen blev området i lighed med det øvrige Danmark ramt af den sorte død, hvilket medførte et kraftigt fald i befolkningstallet.

Fra 1500-tallet hærgede sandflugten, og langs kyststrækningen bredte et 5-10 km bredt bælte sig ind i landet. Dette førte til befolkningsnedgang og nedlagte landsbyer i disse områder. Først i 1800-tallet lykkedes det at bremse sandflugten.

Gennembruddet ved Agger Tange i 1825 og Thyborøn Kanal fra 1862 ændrede udviklingen i området. Handelen flyttede ind til Thisted, og i 1840 anlagdes en havn. Jernbanerne blev ført gennem kommunen i hhv. 1882 og 1904.

Besættelsestiden satte sine tydelige spor i Hanstholm, idet tyskerne ombyggede byen til en fæstning og opførte talrige bunkere som en del af Atlantvolden. Samtidig blev ca. 800 mennesker i 1943 tvangsflyttet. Fiskeri var op gennem 1900-tallet fortsat det vigtigste erhverv langs vestkysten. Der indledtes en industrialisering i Thy, men den var i størstedelen af 1900-tallet begrænset.

Byggeriet af Hanstholm Havn fik afgørende betydning, ikke kun for erhvervslivet i byen, men for hele kommunen. Opførelsen af en havn var allerede blevet vedtaget i 1917, men først i 1967 blev den indviet, og den er udvidet flere gange siden.

Først fra slutningen af 1900-tallet overhalede industrien de primære erhverv; en udvikling, der bl.a. skyldtes egnsudviklingsstøtte. Der blev endvidere satset på turisme langs kysten.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Thisted Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2017). Omkring 70 % af kommunens befolkning bor i byer med mindst 200 indbyggere. Den resterende del af befolkningen bor i landsbyer og småbebyggelser.

Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk/By1 og Danske Stednavne (SDFE)

.

Thisted Kommune rummer tre større byer: Thisted, tidligere købstad og kommunens hovedby, ligger centralt i kommunen ud til Thisted Bredning og Limfjorden. Stationsbyen Hurup ligger lidt inde i landet i den sydlige del af kommunen, og Hanstholm med fiskerihavn ligger i nord ud mod Vesterhavet. Derudover er der yderligere to byer med over 1.000 indbyggere: Snedsted og Nors, hhv. syd og nord for Thisted.

Ca. 30 % af kommunens befolkning bor i Thisted, der huser offentlige og private servicefunktioner, og byens varierede handels- og kulturliv servicerer et stort opland. Thisted fik købstadsrettigheder i senmiddelalderen og var tillige amtshovedstad i perioden 1793-1970. Thisted har altid været Thys eneste købstad, og dermed indtager byen en særstilling i kommunen. Frem til Strukturreformen i 2007 var Hurup og Hanstholm administrationscentre for hhv. Sydthy og Hanstholm Kommuner.

Byerne i Thisted Kommune danner som andre steder et hierarki, udtrykt ved bl.a. indbyggertal og forekomsten af servicetilbud. I de største byer arbejder kommunen på at gøre boligudbuddet mere forskelligartet og at udvikle byens fysiske og kulturelle kvaliteter med det formål at tiltrække og fastholde befolkning. Herudover fokuseres der især på en række småbyer ved kysten. Det drejer sig bl.a. om surferbyen Klitmøller, markedsført som Cold Hawaii, med 878 indbyggere.

Læs videre om

Kultur

Geografisk isoleret, men med tætte handelsmæssige relationer til omverdenen. Med frugtbare morænebakker i øst, hvor gårdmænd på fede jorder drog til dyrskuerne i Vildsund og Hurup, hvor de handlede med heste og stude.

I kystlandskabet mod vest landede fiskere i åbne både fangsten direkte på stranden i bl.a. Vorupør og Stenbjerg – men ikke om søndagen, hvor bådenes ophalingsspil var låst til ind i 1980’erne.

Således har landskabet og klimaet haft stor betydning for det levede liv og kulturen i kommunen fra byggeskikken og kunstlivet til kirkerne og foreningslivet. En betydning, der stadig gør sig gældende i kulturlivet i dag.

På en tur rundt i landskabet ligger der usædvanlig mange middelalderkirker, hvilket vidner om en egn med stærk religiøs tilknytning, men også med en vis rigdom. Den tidligere klosterkirke i Vestervig, der er Danmarks største bevarede middelalderkirke, kan stadig ses på lang afstand. De religiøse vækkelser sidst i 1800-tallet var stærke på egnen, hvor især Indre Mission og grundtvigianismen prægede det åndelige liv. Vækkelsernes fysiske vidnesbyrd ses stadig i form af missions- og forsamlingshuse. I Thisted indvarslede byens store søn, J.P. Jacobsen, i 1870’erne og 1880’erne det moderne gennembrud i litteraturen. I mellemkrigstiden forholdt Jacob Paludan sig mere skeptisk til troen på fremskridtet, bl.a. de naturmæssige omkostninger ved anlæggelsen af Hanstholm Havn. Jens Søndergaard fornyede landskabsmaleriet med ekspressive motiver fra Thy, men også tilrejsende kunstnere fra ind- og udland har været tiltrukket af landskabet i Thisted Kommune, og de har slået sig ned i området, fx i det lille fiskerleje Stenbjerg.

En opmærksomhed på Thys egenart har ført til dannelsen af en lang række teatergrupper, ofte på amatørbasis, der har ønsket at formidle lokalhistorien og gerne på egnens dialekt, thybomål. Det gælder grupper som Teutonernes Rejse og Fyrspillene i Sydthy.

På de fem kulturhistoriske museer i kommunen samt en lang række andre formidlingssteder kan man opleve Thys kulturarv fra fortid til nutid med nedslag i Thisteds købstads-, landbrugs-, missions- og besættelseshistorie og meget mere.

Lukket og åben. Konservativ og progressiv. Kontrasterne er mange i Thy. Måske er det derfor, at området er blevet ved med at fascinere. I 1970’-erne drog hippierne afsted for at slå sig ned og grundlægge Thylejren, og i 1980’erne opdagede surferne kystens specielle strøm- og vindforhold. Siden 1990’erne er kvinder fra Thailand, gift med mænd fra Thy, ankommet i stort tal, og mange af dem arbejder bl.a. på områdets fiskefabrikker. For ikke at tale om de tusinder af turister, der hvert år kommer for at opleve naturen i klithederne, Nationalpark Thy og de mange badestrande.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Hanstholm Havn bidrager væsentligt til beskæftigelsen i Thisted Kommune og spiller en vigtig rolle i områdets udvikling. En længe ønsket udvidelse af havnen for 450-500 mio. kr. forventes afsluttet i 2021.

.

Thisted Kommune har sine udfordringer med en voksende andel af ældre, mange på førtidspension og en erhvervsstruktur med en traditionel fordeling på brancher. Men kommunen rummer også en lang række industrivirksomheder, der klarer sig i en hård konkurrence på globale markeder og løbende får et stadig mere internationalt ejerskab. Samtidig forsøger flere ambitiøse udviklingsplaner at gøre kommunens unikke natur til et aktiv, når det gælder tiltrækning af såvel turister som veluddannet arbejdskraft. I Hanstholm er det målet for havnens store udviklingsprojekt at blive førende for nordatlantisk konsumfiskeri. Når det gælder kommunens skoleplan, er målet at fastholde den lokale grundskole. Thisted er en yderkommune, der på sin egen måde arbejder med den globale konkurrence og de lokale udfordringer.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner

Eksterne links