Thisted Bryghus A/S, bryggeri oprettet 1902; har siden 1907 også fremstillet mineralvand. Det har i en periode, hvor næsten alle mindre provinsbryggerier er nedlagt, udbygget sin position som lokalbryggeri for Thy og Vendsyssel og har fra 1982 foretaget store udvidelser. Ud over Thy Pilsner og hvidtøl fremstilles specialiteter som Porse Guld og Limfjordsporter. Som det første bryggeri i landet lancerede Thisted Bryghus 1995 økologisk øl til detailhandelen.