Theodoret af Kyrrhos, ca. 393-460, græsksproget syrisk teolog og biskop. Efter uddannelse i Antiochias klosterskoler blev han biskop af Kyrrhos (nordøst for Antiochia) og bekæmpede ihærdigt arianismen og andre af samtidens kætterier.

I sit omfangsrige forfatterskab af antiochensk overbevisning forsvarer han blandt andet Kristi to naturer, hvorfor han på den såkaldte røversynode i 449 blev eksileret for en kortere periode.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig