Theodor Holmskiold

Faktaboks

Theodor Holmskiold

Theodor Holm

født:
14. juni 1731
død:
14. september 1793

Theodor Holmskiold. Tegning fra Beata ruris (bind 1, 1790) af koralsvampen Ramaria farinosa, som i værket kaldes Den Pudrede Greensvamp. Den vokser på insektpupper.

.

Theodor Holmskiold var en dansk læge og botaniker; adlet i 1781. Han blev i 1762 professor i botanik og medicin ved Sorø Akademi, hvor han anlagde en botanisk have. Efter sin afsked i 1765 og et embede i postvæsenet steg han til de højeste embeder ved hoffet og blev i 1779 enedirektør for Den Kongelige Porcelainsfabrik og gehejmeråd med stor politisk indflydelse. Han har således en hovedandel i beslutningen om den botaniske haves flytning fra Amaliegade til Charlottenborg i 1778.

I sine unge dage havde han, til dels i samarbejde med O.F. Müller, arbejdet på et svampeværk, der var færdigt i 1770, men som pga. Holmskiolds perfektionisme først blev trykt langt senere: Beata ruris otia Fungis Danicis impensa ('Behagelige ferier på landet, anvendt på studier af danske svampe', to bind, 1790 og 1799), et af de smukkeste svampeværker i den botaniske litteratur.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig