The Rape of Lucretia

Artikelstart

The Rape of Lucretia er en kammeropera i to akter af Benjamin Britten. Librettoen er af Ronald Duncan (1914-1982) efter teaterstykket Le viol de Lucrèce (1931) af André Obey (1892-1975).

Faktaboks

Også kendt som

Lucretias voldførelse eller Lucretia

Værket blev komponeret til Glyndebourne English Opera Company og er for otte solosangere og en begrænset instrumental besætning på 13 instrumenter. Operaen blev uropført i Glyndebourne i 1946 og blev revideret året efter.

Handlingen foregår i Rom i år 509 f.v.t. og beretter om den trofaste hustru Lucretia, der voldtages af den etruskiske prins Tarquinius, et overgreb, der får fatale følger. Operaen er fast struktureret takket være to kor, Male Chorus og Female Chorus (reduceret til to sangere), der indleder hver af akterne og afslutter værket, idet de ligesom i det græske teater fortæller og kommenterer handlingen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig