The Proms

Artikelstart

The Proms, Promenade Concerts, populært for promenadekoncerter, især den række, der blev indledt i London under ledelse af Henry Wood i 1895.

Forløberen var koncerter, der fra 1838 bød på lettere instrumentale stykker som ouverturer, kvadriller, valse og solonumre; senere udvidedes programmet med store klassiske værker, uropførelser og vokale indslag.

Siden 2. Verdenskrig har The Proms fundet sted i Royal Albert Hall hvert år i otte uger fra juli til september.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig