The Observer

.

The Observer, britisk søndagsavis grundlagt i 1791. Avisen var tidligt en oplagssucces, bl.a. i kraft af sin pionerstatus mht. illustrationer i træsnit.

The Observer markerede sig som seriøs kvalitetsavis af moderat konservativ observans, og 1908-42, da den blev redigeret af James Louis Garvin (1868-1947), blev dens ry for journalistisk ansvarlig stil fastslået.

Gennem et omfattende net af udenrigskorrespondenter er The Observer blevet en af de førende inden for udenrigsstoffet, der sammen med politik og kultur udgør hovedparten af indholdet.

Fra 1993 er den ejet af Guardian-gruppen. Oplaget var i 2004 på 416.800.

The Observers hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig