The Deer Hunter, amerikansk film fra 1978, instrueret af Michael Cimino. Det tre timer lange epos fortæller om tre unge mænd, der fra en stålværksby i Pennsylvania drager ud i Vietnamkrigen. Her bliver den ene dræbt og den anden invalideret, mens den tredje, spillet af Robert de Niro, kommer hjem fra krigen som en plaget, men modnet person.

Filmen tolker med sin medrivende fortællestil krigen som et amerikansk martyrium med flere henvisninger til forfatteren James Fenimore Coopers skildringer af pionerånd og mandighed.

Læs mere om krigsfilm.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig