The Corrs, irsk popgruppe, dannet i 1990 af de fire søskende Andrea (f. 1974), sang, Sharon (f. 1970), violin, Caroline (f. 1973), trommer, og Jim Corr (f. 1964), guitar og keyboard. Alle bidrog til de fængende og samstemmende vokalarrangementer, der blev gruppens særkende og styrke. Med en genremæssig blanding af iørefaldende pop og irsk folklore fik The Corrs fra midten af 1990'erne et stort publikum, ikke mindst med albummet Forgiven, Not Forgotten (1996).