Thailand - sociale forhold

Artikelstart

Thailand - sociale forhold, Thailand er præget af stor økonomisk ulighed mellem de fattige landområder og området i og omkring Bangkok, hvor størstedelen af den industrielle vækst har fundet sted. Med den økonomiske krise i 1997, som ramte Thailand specielt hårdt, blev landets manglende sociale sikkerhedsnet for alvor synligt. En undersøgelse fra Verdensbanken 2000 af krisens sociale konsekvenser viste, at uden arbejdsløshedsunderstøttelse og sociale ydelser i øvrigt blev de unge, de fattige og de dårligst uddannede hårdest ramt. Millioner af lavtuddannede mistede arbejdet, mens de højtuddannede klarede sig relativt bedre; det har yderligere uddybet skellet mellem rig og fattig. Da fagforeninger under forskellige militærregimer i en årrække har været forbudt, står fagbevægelsen relativt svagt.

Der er fortsat problemer med børnearbejde, også i den omfattende sexindustri, ligesom prostitution er et stort socialt problem.

Læs mere om Thailand.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig