Terrorregimet er en betegnelse for montagnardernes diktatur i Frankrig 1793-1794 under Den Franske Revolution.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Rædselsherredømmet; på fransk le Terreur
Efter flere tilløb blev terrorpolitikken officielt proklameret 5.9.1793, organiseret af Velfærdsudvalget under ledelse af især Robespierre, Saint-Just og Couthon. At vinde krigen og nedkæmpe de kontrarevolutionære var det primære mål, og under Rædselsherredømmet blev hundredtusinder arresteret, og ca. 17.000 henrettet, heriblandt en lang række af Velfærdsudvalgets modstandere i Nationalkonventet; indførelse af love, som stærkt begrænsede de anklagedes rettigheder, lettede Revolutionsdomstolens arbejde.
Andre mål var dels bekæmpelse af inflationen, hvilket førte til lovgivning om maksimalpriser på levnedsmidler, dels blandt de mest yderligtgående revolutionære gennemførelse af en afkristningspolitik. Rædselsherredømmet ophørte med Robespierres fald 27.7.1794.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.