Tenochtitlan

Tenochtitlan, (nahuatl 'stedet med stenfigenkaktusfrugter'), aztekisk bystat i Mexicodalen. Tenochtitlan var, da den i 1519 blev invaderet af spanierne, hovedstad i aztekernes imperium og talte sammen med søsterbystaten, Tlatelolco, ca. 200.000 indbyggere, hvilket gjorde den til en af verdens fem folkerigeste byer. Tenochtitlan-Tlatelolco lå på en ca. 19 km² stor ø i den midterste af fem sammenflydende søer. En stor del af byen bestod af chinampaer, dvs. indhegnede og jordfyldte inddragelser af søen. Tenochtitlan erobrede en række andre aztekiske bystater, fx Chalco, Huexotla og Mixquic, som lå ved søernes bredder. Det meste af det nu drænede søkompleks er efterhånden dækket af Mexico City.

Ifølge aztekernes egne beretninger blev Tenochtitlan grundlagt i 1325 af den sidste gruppe aztekere, der indvandrede i Mexicodalen. De bosatte sig på den stenede, ufrugtbare ø, dels fordi ingen ville have dem som naboer, dels fordi de dér så tegnet fra deres stammegud, Huitzilopochtli: En ørn på en figenkaktus, der voksede op af en sten.

Byens grundplan var ligesom i de ældre centralmexicanske storbyer Teotihuacán og Tula formet omkring et ceremonielt center med en trappepyramide i den østlige del, således at de to templer på toppen for hhv. Huitzilopochtli og regnguden, Tlaloc, vender mod vest. Det ceremonielle center, som dækkede ca. 25 ha, rummede desuden en boldspilplads, en skole samt mange andre bygninger. Fra centret udgik fire gader mod hver sit verdenshjørne; de delte byen i fire kvarterer, som igen var opdelt i mindre bydele, hver med sin egen jord, sit eget tempel, eget marked og egen administration. Nogle bydele var forbeholdt enkelte sociale grupper, købmænd, håndværkere osv.

Ifølge den spanske erobrer Hernán Cortés kom der hver dag mere end 60.000 mennesker for at købe og sælge på Tenochtitlans store marked. Hans detaljerede beskrivelse giver et levende billede af en pulserende storby. Se også aztekere.