Telegram-app på en smartphone

Telegram er en krypteret kommunikations- og beskedtjeneste, som kan bruges til at sende beskeder og filer, foretage opkald og lave opslag med lyd og billeder. På grund af krypteringen bruges platformen blandt andet af personer og grupper til at dele ulovligt, chikanerende eller politisk ekstremt indhold.

Oprindelse

Beskedtjenesten Telegram blev grundlagt den 14. august 2013 af to russiske iværksættere, brødrene Pavel og Nikolai Durov. Telegram er en såkaldt messaging-tjeneste, der fungerer som en krydsning mellem et socialt medie og en kommunikationsapplikation som fx Messenger eller WhatsApp. Telegram muliggør beskedgrupper på op til 200.000 brugere og er især populær i Østeuropa og i USA.

Kryptering

Telegram bruger såkaldt end-to-end-kryptering i sin chat-funktion, som forhindrer, at en tredjepart har adgang til en tovejssamtale. Det vil sige, at hverken virksomheder, myndighederne, politiet eller andre har adgang til data, der udveksles i chat-grupperne. Private beskeder er således kodet, så kun afsenderen og modtageren har adgang til at se dem. Brugere kan indstille tjenesten til at selvdestruere meddelelser, billeder, filer og videoer inden for et givent tidsrum efter de er sendt og modtaget. Telegram er notorisk kendt for ikke at ville samarbejde med myndighederne om at overdrage data og information, hvilket har ført til, at tjenesten er blevet blokeret i flere lande.

Deling af ulovligt og ekstremt indhold

Der er flere eksempler på, at Telegram har været i myndighedernes og politiets søgelys. Krypteringen gør, at tjenesten er langt mindre reguleret end andre platforme. Det muliggør spredningen af ulovlige og hadefulde ytringer samt misinformation, uden at aktørerne kan stilles til regnskab. Tjenesten benyttes blandt andet af højreekstreme netværk og Islamisk Stat (ISIS) til at dele materiale om bombefremstilling, planlægge terrorangreb og til rekruttering og radikalisering af nye medlemmer.

Under coronapandemien blev tjenesten brugt til at sprede misinformation og konspirationsteorier om vacciner og til at opfordre til voldelig modstand mod regeringer og sundhedsmyndigheder.

Der findes dog også eksempler på, at pro-demokratiske systemkritikere bruger tjenesten til at skjule kommunikation for myndighederne.

Informationskrig og chikane

Telegram er de seneste år blevet en del af propagandakrigen mellem Rusland, Ukraine og Vesten. Både Rusland og Ukraine benytter platformen til at udsende statslig propaganda med beretninger fra slagmarken, misinformation om modstanderen og informationskampagner møntet på allierede i Vesten og i Kina.

I løbet af de seneste år er det kommet frem, at tjenesten hyppigt bruges til digital chikane og mobning af bestemte personer eller samfundsgrupper. Der er tale om såkaldt shitposting, som er en ekstrem form for chikanerende eller grovkornet udstilling af en modtager, som man ønsker at true eller skræmme. Den digitale mobning foregår også blandt børn og unge og rammer samfundsgrupper eller personer, som i forvejen er udsatte eller sårbare. Flere danske politikere ønsker at forbyde tjenesten eller pålægge den et ansvar for at moderere og udlevere oplysninger og data til myndighederne.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

  • Artikel om Telegrams rolle i propagandakrigen mellem Rusland og Ukraine på Computerworld.dk
  • Artikel om end-to-end-kryptering på kaspersky.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig