Tatrabjergene

Tatrabjergene er den højeste del af bjergområdet De Vestlige Karpater. Tatrabjergene afgrænses af Beskiderne mod nord og af De Slovakiske Malmbjerge (Slovenské Rudohorie) mod syd.

Høje Tatra (på slovakisk Vysoké Tatry eller blot Tatry) med Slovakiets højeste bjerg, Gerlachovský Štít (2654 m), strækker sig langs den bugtede grænse mellem Polen og Slovakiet. Kun de nordlige dele med toppen Rysy (2499 m) ligger i Polen. De østligste toppe, som består af kalksten, kaldes Hvide Tatra (på slovakisk Belianske Tatry).

Lave Tatra (på slovakisk Nízke Tatry) ligger længere mod sydvest på den anden side af Váhflodens dal og kulminerer med Dumbier i 2043 m. Her er huler og andre karstfænomener.

Tatrabjergene præges af U-formede dale og terrasser og af tinder, kamme og cirkusdale i de højere partier. Der er talrige søer, fx Morskie Oko nær den polske by Zakopane. Dalene og terrasserne domineres af nåleskov, der i ca. 1800 m afløses af græsgange, som i ca. 2300 m går over i spredt bevoksning og evig sne. Skovbrug, savværker og kvæghold har stor betydning. Bjergene har et kontinentalt klima med mere end 1200 mm årlig nedbør, især på vest- og nordsiderne.

Der er kurbyer i både dalene og højderne. Desuden er vintersport og sommerturisme udbredt. I Høje Tatra er det polske Zakopane og de slovakiske Štrbské Pleso og Starý Smokovec særlig kendte turistbyer.