Tatrabjergene

Artikelstart

Tatrabjergene, de højeste dele af De Vestlige Karpater. Bjergene afgrænses af Beskiderne mod nord og af De Slovakiske Malmbjerge (Slovenské Rudohorie) mod syd. Høje Tatra (Tatry eller Vysoké Tatry) med Slovakiets højeste bjerg, Gerlachovský Štít (2654 m), strækker sig langs den bugtede grænse mellem Polen og Slovakiet. Kun de nordlige dele med toppen Rysy (2499 m) ligger i Polen. De østligste toppe, som består af kalksten, kaldes Hvide Tatra (Belianske Tatry). Lave Tatra (Nízke Tatry) ligger længere mod SV på den anden side af Váhflodens dal og kulminerer med Dumbier i 2043 m. Her er huler og andre karstfænomener.

Tatrabjergene præges af U-formede dale og terrasser og af tinder, kamme og cirkusdale i de højere partier. Der er talrige søer, fx Morskie Oko nær Zakopane. Dalene og terrasserne domineres af nåleskov, der i ca. 1800 m afløses af græsgange, som i ca. 2300 m går over i spredt bevoksning og evig sne. Skovbrug, savværker og kvæghold har stor betydning. Bjergene har et kontinentalt klima med mere end 1200 mm årlig nedbør, især på vest- og nordsiderne. Der er kurbyer i både dalene og højderne. Desuden er vintersport og sommerturisme udbredt. I Høje Tatra er det polske Zakopane og de slovakiske Štrbské Pleso og Starý Smokovec særlig kendte turistbyer. Se også Karpaterne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig