Tasiusaq, navnet på flere bygder i Grønland. En ligger i Kommune Kujalleq ved fjorden Tasermiut; 42 indb. (2016).

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet er grønlandsk med betydningen 'den indsølignende bugt', af taseq '(ind)sø' og -usaq 'noget, der ligner'.

Tasiusaq 35 km nordøst for Narsaq er en fåreholderbebyggelse ; 24 indb. (2016). Allerede i nordbotiden var der landbrug på stedet, og i nyere tid blev fåreavl genoptaget omkring 1930. Bygden har vejforbindelse til Qassiarsuk.

En tredje Tasiusaq ligger ca. 70 km nord for Upernavik i Qaasuitsup Kommunia; 253 indb. (2016). Bygden var oprindelig baseret på fangst, og da området er rigt på havpattedyr, etableredes i 1805 et handelssted, som imidlertid blev ødelagt af britiske hvalfangere og først retableret omkring 1900. Med væksten i hellefiskeriet i 1990'erne er både bygdens økonomi og befolkningstal vokset meget.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig