Tariq Ramadan

Tariq Ramadan har i en række bøger og artikler gjort sig til talsmand for euroislam, en islamfortolkning udviklet i lyset af de erfaringer, muslimer har gjort og fortsat gør i det ikke-muslimske Europa. Her er Tariq Ramadans centrale synspunkt at fastholde, at langt det meste af europæisk kultur, ret og samfund ikke strider mod islamiske synspunkter. Tværtimod har han påpeget, at religionsfrihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed har meget bedre vilkår i Europa, og derfor har islam som religion og muslimer som praktiserende også bedre vilkår i Europa end mange steder i Mellemøsten.

For Tariq Ramadan er euro-islam ikke som sådan et politisk projekt, men nærmere et etisk og teologisk engagement, som tager udgangspunkt i at forsone islams evige budskaber med muslimers nutidige situation i Europa. Dette arbejde kræver både en fagligt stærk kildekritik og kalder på et behov for reformation – eller nyfortolkning – af islam.

Muslimers eget religiøse arbejde med islam bør ifølge Tariq Ramadan tage udgangspunkt i et kritisk syn på koranen og på de andre grundlæggende kilder til islam, især Hadith-samlinger og de levnedsbeskrivelser af profeten Muhammed, som er overleveret i den senere historiske tradition.

Om læsning af koranen hedder det hos Tariq Ramadan bl.a., at det at læse koranen handler om at læse med på intentionen og den bagvedliggende mening i teksten og netop ikke om at læse teksten ordret. Fortolkningsopgaven tilfalder alle generationer af muslimer i deres egen tid og sted, og meningen med teksten ændrer sig med læseren. Netop derfor er det vigtigt, at forholde sig historisk-kritisk til teksten og benytte alle de kritiske intellektuelle og videnskabelige værktøjer, som moderne, kritisk hermeneutik stiller til rådighed.

For Tariq Ramadan er islamisk retstænkning et vigtigt udgangspunkt som metode og som kilde til intellektuel inspiration. Med den islamiske retstænknings metoder gør Tariq Ramadan op mange af de dogmatiske antagelser, der tit knyttes til islam, fx med et bogstavtro skriftsyn eller syn på kvinder, påklædning, og så videre. Med sin historisk-kritiske og metodiske brug af islamisk retslære gør Tariq Ramadan også op med behovet for en islamisk retspraksis. Det behov for et islamisk retssystem, der har været historisk, er der ganske enkelt ikke i det moderne Europa. Muslimer i vesten og Europa har rettigheder og muligheder, der gør de klassiske retsinstitutioner overflødige. Derfor har Tariq Ramadan også foreslået et "moratorium" på fx islamiske straffe, hvormed han mener en ubegrænset pause i brugen af den slags regler, i anerkendelse af at reglerne er historiske og ikke giver mening at bruge længere.

For Tariq Ramadan handler behovet for en reformation ikke så meget om at reformere selve islam, men om at muslimer bør ændre deres tankesæt i mødet med vesten og Europa, og i en kritik af de mange fejlfortolkninger og overgreb, som bliver gjort af muslimer i islams navn. Ramadan er i den henseende meget kritisk over for fx ISIS, Boko Haram og islamistiske terrorangreb i Europa. Tariq Ramadan blev en overgang omtalt som islams Martin Luther, men bruger ikke begrebet om sig selv. Når han taler om reform, så er det som en "radikal reform", der tager udgangspunkt i muslimers eget religiøse identitet og etiske udgangspunkt og læser teksten ind i det. Dermed bliver det radikale i Tariq Ramadans udgangspunkt, at han ikke sætter den abstrakte tekst over muslimers eget udgangspunkt.

• At være europæisk muslim – islamiske kilder i en europæisk sammenhæng (København: Forlaget Hovedland, 2002)
• Budbringeren (København: Jyllands-Postens Forlag, 2008)

• To Be a European Muslim: a Study of Islamic Sources in the European Context (Leicester, UK: Islamic Foundation, 1999)
• Western Muslims and the Future of Islam (Oxford: Oxford University Press, 2004).
• The Messenger: the Meanings of the Life of Muhammad (London: Allen Lane, 2007)
• Radical Reform: Islamic Ethics and Liberation (Oxford: Oxford University Press, 2008)
• What I Believe. (New York: Oxford University Press 2009)

• Introduction to Islam (Oxford: Oxford University Press 2017)