Tangerkrisen, 1. Marokkokrise, storpolitisk krise 1905-06. Krisen udsprang af Tysklands forsøg på at forpurre den franske ekspansion i Marokko med det videre formål at sprænge den fransk-britiske alliance, entente cordiale, fra 1904, der definerede Marokko som et overvejende fransk interesseområde. Krisen udløstes af den tyske kejser Vilhelm 2.s besøg i 1905 hos sultanen af Marokko, hvor han udtalte støtte til marokkansk suverænitet. Det var Tysklands intention at berede den franske Marokkopolitik et nederlag for at demonstrere den fransk-britiske alliances nytteløshed og i stedet bevæge Frankrig til at deltage i en "kontinentalalliance" med Tyskland og Rusland. Den tyske politik slog fejl, eftersom Algeciraskonferencen i 1906 ikke standsede den franske ekspansion i Marokko og tilmed mundede ud i en styrkelse af entente cordiale.