Tangerkrisen, 1. Marokkokrise, storpolitisk krise 1905-06. Krisen udsprang af Tysklands forsøg på at forpurre den franske ekspansion i Marokko med det videre formål at sprænge den fransk-britiske alliance, entente cordiale, fra 1904, der definerede Marokko som et overvejende fransk interesseområde. Krisen udløstes af den tyske kejser Vilhelm 2.s besøg i 1905 hos sultanen af Marokko, hvor han udtalte støtte til marokkansk suverænitet. Det var Tysklands intention at berede den franske Marokkopolitik et nederlag for at demonstrere den fransk-britiske alliances nytteløshed og i stedet bevæge Frankrig til at deltage i en "kontinentalalliance" med Tyskland og Rusland. Den tyske politik slog fejl, eftersom Algeciraskonferencen i 1906 ikke standsede den franske ekspansion i Marokko og tilmed mundede ud i en styrkelse af entente cordiale.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.