Talcahuano, havneby i den sydlige del af det centrale Chile, der ligger på en lille halvø umiddelbart nord for Concepción og til dels er sammenvokset med denne; 150.500 indb. (2012). Byen har fiske- og fiskemelsindustri, olieraffinaderier, stålindustri og kemisk industri. Havnen rummer Chiles største flådestation.