Taiwan - billedkunst og arkitektur, Med den kinesiske indvandring i Mingtiden (1368-1644) blev kinesisk kunst fremherskende. Arkitekturen var præget af sydkinesisk byggestil. Under den japanske besættelse 1895-1945 byggedes der i japansk stil, og koloniregeringen ansporede til studier af japansk kunst, ligesom den introducerede vestlige kunstretninger.

Efter 1949 fik den traditionelle kunst fornyet indflydelse. Samtidig søgte et stigende antal kunstnere at skabe et nyt kinesisk maleri; flere kunstgrupper forkastede den kinesiske tradition og søgte inspiration i samtidens internationale kunst, især den abstrakte ekspressionisme, og i de oprindelige taiwanesiske folks træskærerkunst.

I dag eksperimenteres der frit med alle udtryksmidler. Se også Kina - billedkunst og Kina - arkitektur.

Læs mere om Taiwan.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig