Taiwan - økonomi

Taiwan - økonomi, Med økonomisk støtte fra USA gennemgik Taiwan en hurtig industrialisering i 1950'erne. Støtten blev efterhånden gjort betinget af, at Taiwan fokuserede på at anvende sine økonomiske resurser til at skabe grundlag for en langsigtet vækstudvikling.

Regeringen satsede på en industri- og handelspolitik, som støttede eksport- og importsubstituerende virksomheder. Resultaterne viste sig, og USA kunne i 1965 indstille støtten.

I kølvandet på Kinas reformer i slutningen af 1970'erne blev forholdet mellem Taiwan og Kina forbedret, og taiwanesiske virksomheder begyndte i stort omfang at investere i hovedlandet. Det skete almindeligvis gennem selskaber registreret i Hongkong, da Taiwans regering først fra 1990 tillod landets virksomheder at investere i Kina.

Mens Taiwan af politiske årsager har været forbeholden over for en tæt økonomisk integration med hovedlandet, har Kina siden sit medlemskab af FN i 1971 til gengæld blokeret for taiwanesisk medlemskab af de fleste internationale organisationer med få undtagelser som Asian Development Bank og Asia-Pacific Economic Co-operation.

Taiwans diplomatiske forbindelser er få og generelt ubetydelige, men denne formelle isolation har ikke forhindret en kraftig udvikling af udenrigshandelen og kapitaleksporten til især lande i Sydøstasien.

Den økonomiske fremgang i 1960'erne og 1970'erne blev især skabt på fremstilling af varer med et lavt teknologiindhold, men siden førte et stærkt stigende lønniveau til fremkomsten af kapital- og videnintensive virksomheder inden for især elektronik- og kemikalieindustrien.

Hovedmålene i den økonomiske politik siden 1990'erne har været at deregulere økonomien, privatisere en række statslige virksomheder i bl.a. den finansielle sektor og gøre landet mere åbent for udenlandske investorer.

Endvidere har regeringen tilstræbt at reducere den stigende økonomiske afhængighed af Kina, bl.a. ved at øge incitamenterne til at investere i det øvrige SØ-Asien. Men regeringen har ikke været i stand til at forhindre relativt store underskud på de offentlige budgetter, i 2005 knap 3% af BNP, hvilket bl.a. skyldes store forsvarsudgifter og infrastrukturprojekter.

Kursen på valutaen, Ny Taiwan dollar, har under overvågning af centralbanken flydt siden 1979. Taiwan tilhører gruppen af dynamiske asiatiske økonomier (De små Tigre), og i hovedparten af 1990'erne var den økonomiske vækst på 6-7% om året.

Som de fleste andre lande i regionen blev Taiwan dog ramt af den internationale finansielle krise i 1997. Aktiekurserne faldt kraftigt, og valutaen mistede omkring 20% i værdi over for dollaren. Imidlertid ramte krisen ikke realøkonomien hårdt, hvilket især skyldtes, at banksektoren var i relativt sund forfatning. Væksten faldt derfor kun lidt, mens arbejdsløsheden steg til omkring 3%.

I 2001 bevirkede den internationale krise et fald i Taiwans BNP på 2%, men tempoet øgede til over 6% i 2004 for så i forbindelse med højere oliepriser at dæmpes til knap 4% i 2005. Arbejdsløsheden og inflationen er fortsat lave (hhv. 4% og 2,3% i 2005).

Mht. velstand og økonomisk lighed måler Taiwan sig med eller overgår de vesteuropæiske lande. Det har en meget stor udenrigshandel, og pga. sin handelspolitik har det traditionelt haft store overskud på betalingsbalancen. I 2002 blev det medlem af WTO.

De vigtigste handelspartnere var i 2005 på eksportsiden Kina, USA og Hongkong og på importsiden Japan, USA og Kina.

Danmarks eksport til Taiwan var i 2005 på 1230 mio. kr., mens importen derfra var på 4002 mio. kr.

Læs mere om Taiwan.