Taishodemokrati, begreb, der knytter sig til perioden 1918-32 i Japans historie, Taishoperioden, da næsten alle premierministre blev udpeget blandt de politiske partiers ledere. I det forudgående årti var folkelige protester mod myndighederne blevet mere almindelige, og det bidrog til, at folkevalgte politikere i underhuset fik mere indflydelse på bekostning af blandt andet hæren. Den moderate demokratisering afspejles desuden af, at mænd over 25 år fik almindelig valgret i 1925. Forsøgene på at bringe hær og flåde under parlamentets kontrol i stedet for under kejserens slog dog fejl, og Kwantunghærens erobring af Manchuriet 1931-32 på eget initiativ markerede afslutningen på Taishodemokratiet.