Taipingoprøret var en politisk og social opstand i Kina 1851-1864, anført af Hong Xiuquan. Oprørerne søgte at styrte Qingdynastiet og erstatte det med Taiping tianguo 'den store freds himmelske rige', der blev proklameret i 1851.

Oprøret begyndte i den sydkinesiske provins Guangxi og bredte sig nordpå. Hong opbyggede en slagkraftig hær, som i 1853 indtog Nanjing, der blev udråbt til hovedstad for det nye dynasti.

Efter en svækkelse pga. intern splittelse mellem Taipinglederne prøvede man i 1860 at angribe Shanghai, hvorefter de udenlandske magter allierede sig med Qingstyret. I 1864 lykkedes det en kejserlig hær at knuse oprøret.

Taipingideologien var en blanding af kristne elementer, idealistisk konfucianisme, antimanchurisk nationalisme og fundamentalistisk lighedsideologi. Det mest radikale brud med traditionen var et nyt kvindesyn; fx blev snøring af fødder og flerkoneri forbudt. Trods nederlaget var oprøret, som anslås at have kostet ca. 20 mio. mennesker livet, på langt sigt med til at fælde Qingdynastiet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig