Tage Schack

Faktaboks

Tage Schack
født:
13. maj 1892
død:
10. april 1945

Tage Schack. Fotografi fra ca. 1920.

.

Tage Schack, 13.5.1892-10.4.1945, dansk teolog og præst, i 1926 medstifter af Tidehvervsbevægelsen. I en ufuldendt bog om den tyske filosof J.G. Hamann (1948) betones kristendommen som personlig tiltale. Schack blev kendt for sine polemiske bidrag til den faste rubrik Eversharp i tidsskriftet Tidehverv, vendt imod al forløjet modetænkning. Han var fra 1929-1938 præst ved Filips Kirke på Amager og blev i 1944 ansat som præst ved den nyåbnede Simon Peters Kirke på Amager. Natten mellem 9. og 10. april 1945 blev han myrdet på Amager Strandvej ud for Italiensvej af hipoer pga. sin ligprædiken dagen før over en kvindelig stikker, der var likvideret på Sundby Hospital af den danske modstandsbevægelse. Tage Schack havde over for afdødes pårørende nægtet at rose moderen i sin ligprædiken.

Han ligger begravet på Sundby Kirkegård. Foran Simon Peters Kirke er rejst en mindesten for Tage Schack.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig