Tage Danielsson

Tage Danielsson, 1928-85, svensk revykunstner og forfatter. Sammen med Hans Alfredson i AB Svenska Ord (eller blot Hasse og Tage) fornyede han den særlig svenske spex-tradition på kabaret, teater og tv.

Som humoristisk skribent skabte han i 1960'erne sin egen satiriske form kendetegnet ved barokke indfald og begavet genreparodi, fx i Sagor för barn över 18 år (1964), Tage Danielssons Postilla (1965), Grallimatik (1966) og Mannen som slutade röka (1968), der dog alle midt i den ynglende underfundighed bæres af en grundfæstet human og social indstilling.

Tage Danielsson var også filminstruktør; blandt hans ni film var Äppelkriget (1971) og Ronja Rövardotter (1984) efter Astrid Lindgrens fortælling.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig